Spar op til 40% på udvalgte hvidevarer*
Se alle tilbud her.
Her får du svar på dine spørgsmål om montering
Indholdsfortegnelse
- Hvad skal jeg selv gøre inden en montering?
- Hvad får jeg når jeg bestiller montering?
- Hvad følger ikke med i en montering?
- Hvad betyder det, at der skal være fri adgang til at montere varen?
- Hvorfor tager leveringen længere tid, når jeg bestillinger montering?
- Hvilke krav stilles til installationer?
- Hvad sker der, hvis montøren ikke kan komme til at montere varen?
- Kan jeg få min gamle vare bortskaffet?
- Skal jeg selv afmontere min gamle vare?
- Hvad indebærer montering af en varmepumpe?
- Hvad skal jeg være opmærksom på inden montering af en varmepumpe?
Hvad skal jeg selv gøre inden en montering?
Kræver dit produkt vandtilførsel, skal du sikre dig, at hanen ikke er kalket til. Tjek inden besøget af montøren, at der nemt kan åbnes og lukkes for vandet.
Hvis slanger eller ledninger skal trækkes igennem skabe, skal der være skåret et hul på 10 cm i diameter inden montørens ankomst.
Til- og afløbsslanger er 1-1,5 m lange som standard, og vi anbefaler, at du skærer hullet i skabssiden i samme dybde og højde som til- og afløbet.
Du skal have afmonteret og fjernet din gamle vare inden monteringen, så montøren kan komme til. Bestiller du også bortskaffelse,
afmonterer montøren den gamle vare for dig.
Hvad får jeg, når jeg bestiller montering?
Vores certificerede montør transporterer varen ind til den ønskede placering, pakker den ud, monterer den og tager selvfølgelig emballagen med retur.
Varen transporteres på en automatisk sækkevogn, og montøren må ikke løfte varen. Du bedes sikre dig, at der er fri adgang til at montere varen.
Vi tilbyder ikke indbæring og montering på ikke-brofaste øer.
Hvad følger ikke med i en montering?
Vi monterer alle produkter med undtagelse af gasprodukter, emhætter og amerikanerkøleskabe. Montøren har desværre ikke mulighed for at fuge,
bore huller, montere skabslåger eller tilpasse skabslåger og bordplader. Har du købt et integrerbart produkt, kan montøren ikke sætte det i vater,
da det først kan gøres, efter du selv har fået montet en køkkenlåge. Integrerbare opvaskemaskiner kan derfor heller ikke justeres af montøren.
Du kan købe de mest basale el- og VVS-fittings kontant hos vores montør. Der medfølger f.eks. ikke altid ledning til komfurer og kogeplader fra producenten, eller afløbsslangen passer måske ikke på det eksisterende afløb.
Hvad betyder det, at der skal være fri adgang til at montere varen?
En hvidevare er typisk 60 cm bred, og dertil kommer emballage. Derfor beder vi dig sikre, at der er plads til at transportere varen
helt ind til det sted, den skal placeres. Trapper må ikke svinge, og der skal være plads til at dreje den automatiske sækkevogn på en repos.
Kan kravene ikke opfyldes, er det nødvendigt at sende to mand ud.
Kontakt os inden din bestilling, hvis du er i tvivl.
Hvorfor tager leveringen længere tid, når jeg bestiller montering?
Hvis varen er på lager, leverer vi den til montøren inden for 1-3 hverdage. Montøren kontakter dig herefter for at aftale et tidspunkt i dagtimerne, hvornår montering skal udføres.
Afhængigt af, hvornår du har bestilt din vare, vil montering typisk ske inden for 2-4 hverdage. Alt i alt kan der derfor gå op til 7 dage.
Hvilke krav stilles til installationer?
Vores montører er erfarne og certificerede, men hverken elektrikere eller VVS'ere. Du skal derfor være opmærksom på følgende:
Ledninger monteres kun i en eksisterende samledåse, der skal let kunne åbnes og lukkes for vandet på en hane tæt ved installationsstedet,
og der skal være et regulært og stabilt afløb. Vandtilløbet skal have et udvendigt gevind på ½ eller ¾ tomme (svarende til ca. 13 eller 19 mm).
Særligt for ovne og kogeplader gælder, at de monteres med ledninger, der er 1,5 mm2 tykke. I et standardudtag kan og må der kun monteres
én ledning á 1,5 mm2. Skal din nye ovn eller kogeplade monteres sammen med et andet produkt, skal du derfor sørge for, at der er klargjort to udtag.
Hvad sker der, hvis montøren ikke kan komme til at montere varen?
Er montering ikke muligt grundet forhold hos dig, eller er der ikke nogen til stede på adressen ved ankomst, refunderer vi ikke pengene for monteringen. Du vil opkræves 199 kr. for en genkørsel af din ordre, og ved behov for to mand til dette, vil du opkræves 495 kr.
Bemærk: Vi tilbyder desværre ikke montering på ikke-brofaste øer.
Kan jeg få min gamle vare bortskaffet?
Vi gør det nemt for dig at komme af med din gamle vare. Når du bestiller en bortskaffelse, afhenter vores chauffør din vare der, hvor den nye vare leveres,
dvs. ved kantsten eller inde hos dig. Hvis du bestiller en bortskaffelse sammen med en montering, vil vores montør også afmontere den gamle vare og tage den med.
Ellers skal du selv sørge for, at varen er afmonteret.
Husk, at du selv skal afmontere din køkkenlåge, hvis varen er integreret, og at varen skal tømmes for indhold, madvarer, tøj eller lignende.
Skal jeg selv afmontere min gamle hvidevare?
Du skal som udgangspunkt altid selv sørge for at afmontere varen, inden montøren kommer. Kun, hvis du bestiller bortskaffelse af den gamle vare,
afmonterer montøren varen for dig.
Hvad indebærer montering af en varmepumpe?
Når montøren monterer din varmepumpe, borer han et hul og opsætter varmepumpen med kanaler. Herefter trykprøver han pumpen og vakuumerer anlægget. Inden han kører igen, starter han anlægget op og instruerer dig i at bruge det. Rørforlængelse koster 350,- kr. pr. meter inkl. kølemiddel og kabelbakker og afregnes direkte med montøren.
Hvad skal jeg være opmærksom på inden montering af en varmepumpe?
Det er en fordel ikke at montere yderdelen på en mur eller trævæg for at undgå evt. resonans. Skal der etableres et fundament, skal du selv lave det i Leca- eller fundamentblokke.
Favoritter